.

OM DEN DANSKE NATURFOND
Mere plads til naturen
Den Danske Naturfond arbejder for at beskytte og genoprette den danske natur, så vilde dyr og planter får bedre levestedet, og vi alle kan opleve naturen på dens egne præmisser.
Naturfonden opkøber jord, skove, enge og vådområder gennem økonomiske bidrag fra virksomheder og private, hvilket betyder, at donationer bliver omsat direkte til varig naturbeskyttelse. Ved disse opkøb sikrer Naturfonden, at naturen får plads til at udvikle sig frit - nu og i fremtiden.
Fonden blev stiftet i januar 2015 af den danske stat, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond med det formål at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet samt at styrke den folkelige opbakning til naturbeskyttelse. Som en privat, uafhængig non-profit arbejder Naturfonden for at sikre værdifuld natur, der er åben for offentligheden, samtidig med at naturen får de bedste vilkår for at trives.
GREENTEL & DEN DANSKE NATURFOND
Vi sikrer vild natur med Den Danske Naturfond
Hos Greentel støtter vi Den Danske Naturfonds skov-bevaringsprojekter og i 2024 var det skovene på Trelde Næs nord for Fredericia vi var med til at sikre bevaringen af. Her blev der opkøbt 200 hektar skov med støtte fra over 21.000 private bidragsydere samt en række virksomheder og fonde bl.a. Greentel.
Skoven har stået siden istiden og udvikles nu med fokus på biodiversitet, hvor gamle træer får lov til at falde naturligt, sjældne fugle hakker i trætoppene, og svampe og insekter trives i skovbunden.
I 2025 har vi støttet med 800 kvm skov, der skal beskyttes og sikres for fremtiden.
Når skovstykket er opkøbt, skriver vi det ind her på siden.
.

TRELDE NÆS I BILLEDER


VI BEVARER SKOVEN SAMMEN
Bevar den danske skov med dit mobilabonnement
Når du har et mobilabonnement hos Greentel, er du med til at bevare de danske skove og sikre fremtiden med grøn natur og et rigt dyreliv herhjemme.
I 2024 har vi kunnet bevare 400 kvm skov på Trelde Næs og 2025 har vi støttet med 800 kvm.
Det kan vi gøre, når du vælger et mobilabonnement fra Greentel, fordi en andel af din abonnementspris går til vores grønne projekter.